Fyrremejse (Poecile montanus).

.

Fyrremejsen er en lille, 11,5 cm lang mejse, som er udbredt i Europa og østpå gennem Asien til Japan. Den har sort hoved og halsplet, er grå på oversiden og har hvidlige kinder. Fyrremejsen kan let forveksles med sumpmejsen, men har et relativt større hoved.

Faktaboks

Også kendt som

Poecile montanus

I Danmark ynglede den for første gang i Gribskov på Sjælland i 1977, men er efterfølgende ikke set på Øerne. Den ynglede i Sønderjylland i 1981, og i dag yngler den kun i det sydlige Jylland. Den danske ynglebestand anslås til ca. 500 par (2018). Fyrremejsen lever især i løv- og blandskov.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig