Futur (simple) er en fransk tempus, der bruges om fremtidige begivenheder/situationer. Den dannes fra verbets infinitiv med tilføjelse af présent-endelser (fleksiver) af verbet avoir.
Faktaboks
- Etymologi
-
Futur kommer af det latinske ord for fremtid: futurum.
Uregelmæssig dannelse findes, når verbets stamme er ændret, fx
- tenir --> tiendr + /ai/...;
- faire --> fer + /ai/...;
- recevoir --> recevr + /ai/...;
- mourir --> mourir + /ai/...;
- recueillir --> recueiller + /ai/....
Futur bruges med temporal værdi til angivelse af fremtid i forhold til en nutidig situation/begivenhed. Især ved perfektive verber erstattes futur af présent.
En variant for futur er futur proche (présent af aller+infinitiv), som ud over fremtid angiver, at et forhold i nutiden betinger det fremtidige. Il va pleuvoir bruges, når der er sorte skyer på himlen.
Futur svarer til dansk vil/skal + infinitiv eller til nutid, ofte sammen med et fremtidsadverbium.
Futur bruges med modal værdi til angivelse af opfordringer, fx Kommer du ikke nu? (ikke angiver opfordring) eller om ordrer og påbud, hvor der anvendes skal + infinitiv, fx Børnene skal møde kl. 8.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.