Funktionsorganisationer bygger på afdelinger, hvor hver afdeling har en afgrænset funktion i den samlede organisation, for eksempel en indkøbsafdeling, en markedsføringsafdeling, en IT-afdeling og en økonomiafdeling.

Hver afdeling består af specialister inden for fagområdet, ofte med beslægtet uddannelsesbaggrund. Inden for den enkelte funktion kan der være underafdelinger. Specialiseringen inden for afdelingerne giver et fagligt fællesskab for ledere og medarbejdere, som letter samarbejdet og styrker opgaveløsningen.

Der vil dog ofte være opgaver i en organisation, som ikke falder klart ind under de eksisterende afdelingers funktioner. Dette kan føre til konflikter og koordinationsvanskeligheder samt til oprettelse af nye afdelinger og koordinerende enheder.

Funktionsorganisation forveksles ofte med funktionel organisation.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig