Fulani er et afrikansk folk, ca. 16 mio., som lever spredt over hele Sudan-Sahel-regionen fra Senegambia i vest til Sudan i øst. Fulanis oprindelse har givet anledning til mange mytedannelser, bl.a. på grund af deres rødbrune hudfarve. Befolkningen har haft stor indflydelse på Vestafrikas nyere historie. Det gælder ikke mindst deres rolle som deltagere i de hellige krige (jihad) og islamiske statsdannelser i 1700- og 1800-t., der fik afgørende betydning for udbredelsen af islam.
Faktaboks
- Også kendt som
-
fulbe, fula, ful, peul
Fulani er overvejende muslimer (ca. 90%). De har afstamning i faderlinjen, og den foretrukne ægteskabsform er endogam. Med hensyn til subsistensgrundlag og social struktur er der stor variation. Kvægnomadisme er således efterhånden mindre udbredt blandt befolkningen, der i højere grad lever som fastboende agerbrugere. Den kulturelle identitet som kvægnomader er dog forblevet central for fulani, der ofte beskrives som frihedselskende og stolte. Til forskel fra de fastboende fulanis hierarkisk betonede samfund har de små nomadegrupper i reglen en ret flad magtstruktur.
Slaveriets ophævelse, gentagne tørkekatastrofer samt den voldsomme urbane udvikling i Vestafrika har imidlertid op gennem 1900-t. været medvirkende til væsentlige forandringer i de kulturelle og socio-økonomiske mønstre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.