fulani

Fulani, fulbe, fula, ful, peul, afrikansk folk, ca. 16 mio., som lever spredt over hele Sudan-Sahel-regionen fra Senegambia i vest til Sudan i øst. Fulanis oprindelse har givet anledning til mange mytedannelser, bl.a. på grund af deres rødbrune hudfarve. Befolkningen har haft stor indflydelse på Vestafrikas nyere historie. Det gælder ikke mindst deres rolle som deltagere i de hellige krige (jihad) og islamiske statsdannelser i 1700- og 1800-t., der fik afgørende betydning for udbredelsen af islam.

Fulani er overvejende muslimer (ca. 90%). De har afstamning i faderlinjen, og den foretrukne ægteskabsform er endogam. Med hensyn til subsistensgrundlag og social struktur er der stor variation. Kvægnomadisme er således efterhånden mindre udbredt blandt befolkningen, der i højere grad lever som fastboende agerbrugere. Den kulturelle identitet som kvægnomader er dog forblevet central for fulani, der ofte beskrives som frihedselskende og stolte. Til forskel fra de fastboende fulanis hierarkisk betonede samfund har de små nomadegrupper i reglen en ret flad magtstruktur.

Slaveriets ophævelse, gentagne tørkekatastrofer samt den voldsomme urbane udvikling i Vestafrika har imidlertid op gennem 1900-t. været medvirkende til væsentlige forandringer i de kulturelle og socio-økonomiske mønstre.

Sprog

Det skønnes, at fulani tales af mindst 25 mio. Det blev oprindelig talt i det nordlige Senegal og har siden 1000-t. bredt sig over hele Sahelområdet. Fulani, der tilhører den atlantiske gren af de niger-kordofanske sprog, kaldes fulfulde fra Maasina i Mali og østover og pulaar vest for Maasina, bortset fra i Guinea, hvor det kaldes pular. Karakteristiske træk ved fulani er bl.a. de op til 25 nominalklasser, der er opdelt efter form og betydning, samt konsonantændring forrest i ord ved bøjning og afledning; fx er ordet for 'fulani (person)' i sing. pullo, i plur. fulɓe.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig