fuglebeskyttelse

Fuglebeskyttelse, fredninger, habitatsbeskyttelse og andre tiltag til fremme for vilde fuglebestande. Fugle præger med deres talrighed, livlighed, artsrigdom, sang og tilstedeværelse overalt og på alle årstider i høj grad landskabet. Det er derfor ikke mærkeligt, at fuglene var blandt de første organismer, der blev beskyttet af ikke-kommercielle årsager.

Vildt og fredninger

De første tiltag i Danmark var ikke særlig idealistiske. Dansk Jagtforening blev dannet i 1884 på et krav om at få gråanden fredet i yngletiden og rovfuglene udryddet. Den voldsomt tiltagende jagt fra midten af 1800-t. som følge af industrialiseringens billiggørelse af jagtvåbnene havde ført til et så stort pres på vildtet, at mere velstående jægere gik sammen om at få indført begrænsninger i den jagt, der ellers foregik året rundt og med så godt som alle midler. Samtidig blev fasaner af kinesisk herkomst indført med stor succes som jagtfugle på godserne, hvilket førte til ønsker om bekæmpelse af rovfugle mv.

Det var også relativt velstående folk med overskud til at interessere sig for den slags, der dannede Dansk Ornitologisk Forening i 1906 med det formål at få jægernes hårdhændede fremfærd mod bl.a. rovfuglene stoppet. Det var fem år før den første spæde begyndelse på Danmarks Naturfredningsforening (der først fik sit navn i 1925), og 11 år før Danmark fik sin første naturfredningslov. Tilsvarende var International Council for Bird Preservation (nu BirdLife International) oprettet i 1922, verdens første internationale naturbevarende organisation.

Visse fuglearter var blevet fredede i yngletiden allerede i løbet af 1800-t., og i 1894 blev kredsen af arter udvidet, samtidig med at de såkaldte sangfugle (forskellige spurvefugle), storken og urhønen blev helårsfredede. Men lovens bestemmelser blev næppe respekteret i nævneværdig grad, og en lang række fuglearter gik fortsat voldsomt tilbage. Syv arter af ynglefugle blev direkte udryddet, bl.a. ørne og glenter, mens yderligere seks arter var tæt på. Således nåede knopsvanen ned på 3-4 par, inden den blev fredet i 1926. De mest markante skridt på vejen mod nutidens moderne jagtlov blev taget i 1922, 1967, 1982 og 1993.

Habitatbeskyttelse

I dag drejer fuglebeskyttelse sig stadig om at få bedre hold på den meget intensive jagt, der foregår i Danmark og mange andre steder i verden; men beskyttelse af fuglenes levesteder har fået langt større betydning, fx ved udpegning af EF-fuglebeskyttelses- og Ramsarområder (se Ramsarkonventionen og EF-habitatområde). Her indgår fuglebeskyttelsen som en integreret del af den samlede naturforvaltning, men fuglene spiller stadig en central rolle. Det fremgår bl.a. af den meget store indflydelse, som Dansk Ornitologisk Forening har i forhold til sit medlemstal.

Fuglene nyder stor politisk bevågenhed, og mange arter er da også i fremgang herhjemme, bl.a. som følge af forskellige beskyttelsesforanstaltninger og brugsophøret af de sværest nedbrydelige miljøgifte. De fugle, der samlet set har det vanskeligst i nutidens intensivt udnyttede danske landskab, er arterne i det åbne land, dvs. dem, der yngler på marker og enge. Globalt set er det fuglene i bjergregnskove og på øer, der er hårdest ramt af menneskelige aktiviteter. Se også fuglebeskyttelsesområde og fredning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig