fuchsit

Fuchsit, grønt glimmermineral, der indeholder op til 4 % chrom og beskrives som chromholdig muskovit. Fuchsit findes i metamorfoserede bjergarter og kan være associeret med guld. Dets karakteristiske grønne farve kan anvendes i eftersøgning af guldforekomster.

Faktaboks

etymologi:
Mineralet er navngivet efter den tyske mineralog Johann Nepomuk von Fuchs, 1774-1856, og -it.

Fuchsit med rubin anvendes som smykkesten. Fuchsit findes også som små grønne skæl i smykkestenen grønlandit (også kaldet aventurinkvarts).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig