fruktose

Fruktose, frugtsukker, kulhydrat med samme grundformel som glukose: C6H12O6. Fruktose findes i kosten især som bestanddel af sukker, hvor det bundet til glukose udgør disaccharidet saccharose (rørsukker, sucrose), men tillige som fri fruktose i frugter og honning. Fruktose findes også som bestanddel af polysaccharidet inulin, som er oplagsnæring hos planter.

Faktaboks

etymologi:
Ordet fruktose kommer af latin fructus 'frugt' og -ose.

Fruktose omdannes i leveren til glukose i en reaktionssekvens formidlet af syv forskellige enzymer. Hvis det første enzym er defekt pga. en arvelig lidelse, vil den indtagne fruktose udskilles med urinen (fruktosuri).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig