Frontorbital, højeste, besatte molekylorbital (HOMO, Highest Occupied Molecular Orbital) eller laveste, ubesatte molekylorbital (LUMO, Lowest Unoccupied Molecular Orbital), dvs. henholdsvis den orbital, det er lettest at fjerne elektroner fra, og den, det er lettest at addere elektroner i. HOMO-LUMO-energiforskellen er således i orbitalbilledet den laveste excitationsenergi af molekylet.

Begrebet benyttes særligt i forbindelse med dannelsen af nye kemiske bindinger. De stærkeste bindinger opstår mellem molekyler, hvor HOMO på det ene (elektrondonor eller Lewis-base) og LUMO på det andet (elektronacceptor eller Lewis-syre) har omtrent samme energi og desuden overlapper betydeligt. Ud fra formerne og energierne af frontorbitalerne kan man derfor simpelt forudsige reaktionsmuligheder og bindingsdannelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig