Friskytte, skytte, som træffer alt, hvad han skyder efter. Ifølge europæisk sagntradition opnåede man friskud ved at ramme billedet af Kristus på korset eller ved at skyde til måls efter en oblat. Oblaten hævdes i flere beretninger at bløde, når den udsættes for dette sakrilegium. En ældre, måske førkristen, form for det formastelige skud var at sigte mod Solen eller Månen. I den kristne tradition indebærer friskuddet en djævlepagt. De fleste af motiverne omtales allerede i en tysk kilde fra 1487, hvor det hedder, at skytten på en langfredag skyder tre-fire gange mod et krucifiks samtidig med, at han giver sig i Djævelens vold. Til gengæld opnår han den gave, hver dag at kunne dræbe lige så mange mennesker, som han har afgivet skud mod korset. Dog må han først have set på sine ofre (Malleus maleficarum 2,1,16). Temaet er blevet dramatisk udnyttet i Webers opera Jægerbruden (1821).