friluftspolitik

Friluftspolitik, politik vedrørende friluftslivet. Hensynet til friluftslivet har altid været en integreret del af fredning i Danmark. Naturbeskyttelsesloven giver befolkningen ret til at færdes i naturen på anden mands ejendom.

Retsreglerne tager hensyn til såvel produktionsinteresser og privatliv som til dyre- og plantelivet. Befolkningen må derfor ikke færdes overalt i naturen, på enhver måde eller på ethvert tidspunkt. Reglerne er forskellige, alt efter om der er tale om adgang til strand, skov, udyrkede arealer eller veje og stier i det åbne land, og om området er privat eller offentligt ejet. Der gælder lempeligere regler for adgangen til offentligt ejede arealer end til private arealer. Ejerens tilladelse skal indhentes til sportsarrangementer og kommercielle aktiviteter.

Gennem fredninger, aftaler og offentlige ejendomsopkøb forbedres befolkningens adgang til naturen til stadighed. Statsskovene, der omfatter ca. 110.000 ha, forvaltes af Naturstyrelsen med særlig vægt på at sikre friluftslivet. Der etableres naturcentre og naturskoler, cykel-, gang- og ridestier, parkerings-, lejr- og bålpladser og fugletårne, der kan give de besøgende bedre adgangsforhold og større naturoplevelser. Der opsættes informationsskilte og udarbejdes vandretursfoldere med turforslag og oplysninger om områdets natur og kultur.

Naturvejledning (se naturvejleder) er en del af friluftspolitikken. Naturvejledning tilbydes ikke alene på statsskovdistrikterne, men også af kommuner, museer og private ejere af naturområder. Friluftsrådet administrerer den del af tips- og lottomidlerne, der skal give friluftslivet bedre muligheder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig