friktion

Friktion. En tung klods ligger på en overflade og påvirkes med en ydre kraft F. Er påvirkningen under en vis kritisk værdi, Fc, bliver klodsen liggende, idet den statiske friktionskraft fs netop ophæver den ydre kraft. Kommer påvirkningen over den kritiske værdi, begynder klodsen at bevæge sig, og friktionskraften falder til sin kinematiske værdi fk som illustreret på kurven.

.

Friktion, i fysik og teknik modstand mod bevægelse; skyldes molekylære kræfter i skillefladen mellem legemer i kontakt.

Faktaboks

etymologi:
Ordet friktion kommer af latin frictio 'gnidning', af latin fricare 'gnide, rive'.

Når et legeme bevæger sig på en ru overflade eller gennem en tyktflydende væske, er der en modstand mod bevægelsen, som tilskrives en friktionskraft. Friktionskræfter er vigtige i dagligdagen; uden dem ville løb, gang og fremdrift af køretøjer være umulige. På den negative side giver friktion energitab i maskiner ved kørsel, flyvning, sejlads osv.

Friktionskraften f mellem et legeme og dets underlag kan udtrykkes som f = μN, hvor den dimensionsløse størrelse μ er friktionskoefficienten og N normalkraften fra underlaget (numerisk lig tyngdekraften på legemet). Friktionskraften er uafhængig af den gnidende overflades areal og legemets hastighed. Den statiske friktionskoefficient μs for legemer i hvile er som regel større end den kinematiske friktionskoefficient μk for legemer i relativ bevægelse. For fx stål mod stål er μs 0,74 og μk 0,58; for gummi mod beton hhv. 1,0 og 0,8.

For et lille, fast legeme, som bevæger sig i en væske eller en gas, er friktionskraften ved lave hastigheder proportional med legemets hastighed. For større legemer og høje hastigheder optræder der turbulens, og friktionskraften er da tilnærmelsesvis proportional med hastighedens kvadrat.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig