Frigørelsesafgift, afgift, som 1970-2004 blev lagt på fast ejendom, der benyttedes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som skulle overgå fra landzone til byzone eller til sommerhusområde. Afgiften beregnedes af en såkaldt frigørelsesværdi, dvs. forskellen mellem ejendomsvurderingen ved første vurdering efter indtræden i byzone og 150% af ejendomsvurderingen ved sidste vurdering før indtræden i byzonen. Frigørelsesafgiften beregnedes som 40% af de første 200.000 kr. og 60% af den værdi, som lå derudover. Afgiften forfaldt til betaling ved salg eller ved overgang til anden anvendelse af ejendommen; henstand kunne som hovedregel gives i op til 12 år. De første fire år af henstandsperioden var afgiften rentefri, og i de år havde kommunen pligt til at købe den afgiftspligtige ejendom til ejendomsvurderingen, hvis ejeren anmodede om det. Afgiftsprovenuet deltes ligeligt mellem stat og kommune. Loven om frigørelsesafgift blev ophævet i 2004.