Frifindelse er et domstolsresultat i en straffesag eller en civil sag. En frifindelse i en straffesag betyder, at domstolen ikke finder, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden, dvs. at der er rimelig tvivl om tiltaltes skyld, se bevis. I dansk ret kræves ikke enstemmighed for at dømme en tiltalt. I sager, hvor der medvirker nævninger eller domsmænd, skal to tredjedele af rettens medlemmer finde den tiltalte skyldig, fx mindst fire af de seks nævninger og to dommere af de tre dommere i en nævningesag i byretten, mindst to af byrettens dommer og to domsmænd, og i domsmandssager, der ankes, mindst fire af landsrettens tre dommere og tre domsmænd. Er det ikke tilfældet, afsiges frifindelsesdom.

I visse lande kan anklagemyndigheden ikke anke en frifindelsesdom, men i Danmark kan en frifindende byretsdom ankes til landsretten. Hverken frifindende eller fældende straffedomme afsagt af landsretten under medvirken af nævninger kan ankes til Højesteret, hvad skyldspørgsmålet angår. Frifindende domme kan i helt exceptionelle tilfælde tages op af Den Særlige Klageret.

I civile sager taler man om frifindelse af sagsøgte, når sagsøger ikke får medhold i sit krav.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig