fregat

Fregat.

.

Fregat. De danske fregatter Peder Skram, som ses her, og Herluf Trolle blev bygget i Helsingør og indgik i flåden i 1966-67. De var for deres tid teknisk meget avancerede konstruktioner med stor sødygtighed; med en alsidig udrustning udgjorde de et væsentligt bidrag til dansk søforsvar, og de var tillige særdeles anvendelige til indsats uden for dansk nærområde. Begge fregatter udgik i 1990 uden at blive erstattet.

.

Fregat, lettere orlogsskib til overfladeoperationer. Betegnelsen dækker over en betydelig variation i størrelse med skibslængder på 86-140 m, tonnager på normalt 1300-5000 t og besætninger på 90-300 mand. Også fart, rækkevidde, bevæbning og den øvrige udrustning varierer mellem forskellige konstruktioner. Almindeligvis har moderne fregatter en topfart på ca. 30 knob og en rækkevidde ved marchfart (ca. 18 knob) på 2500-5000 sømil. Bevæbning og andet udstyr er relativt alsidigt til overvågning, detektion og indsats mod ubåde, andre skibe og fly. Ofte kan fregatter medføre en eller flere helikoptere.

Faktaboks

etymologi:
Ordet fregat kommer af fransk frégate, af uvis opr.

Fregatten opstod i 1600-t. som et fuldrigget krigsskib med ét lukket batteridæk. Typen var oprindelig tænkt som spejder og signalrepetitør for de tungere og langsommere linjeskibe, men udviklede sig snart til et meget anvendeligt skib, der selvstændigt kunne løse en række opgaver.

Under 2. Verdenskrig "genopstod" fregatten, idet man i Storbritannien udviklede et eskortefartøj til beskyttelse af de transatlantiske konvojer; det var et skib på 1000-1500 t., 15-20 knobs fart og udstyret med sonar og dybdebomber til bekæmpelse af ubåde. Også denne prototype har siden udviklet sig til en alsidig skibstype, der kan udrustes og bevæbnes til en lang række forskellige opgaver.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig