En fredstraktat er en folkeretligt bindende aftale mellem stater, der deltager i en krig. I en fredstraktat fastlægges tidspunktet for fredsslutningen og dens nærmere betingelser. Normalt vil en fredstraktat være resultat af forhandlinger på en særlig indkaldt fredskonference, således som det var tilfældet på Wienerkongressen i 1814-1815 efter Napoleonskrigene og i Versailles i foråret 1919; konferencen her resulterede i Versaillestraktaten af 28. juni 1919 som afslutning på 1. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig afholdtes derimod ingen samlet fredskonference, men separate fredstraktater blev indgået mellem de allierede og Bulgarien, Finland, Italien, Rumænien og Ungarn i 1947 samt Østrig i 1955; desuden mellem USA og Japan i 1951 og mellem Sovjetunionen og Japan i 1956. Med Tyskland opnåedes først en formel fredsslutning i Moskva den 12.september 1990, da den såkaldte "2 + 4-traktat" mellem de to Tysklande og de fire allierede blev underskrevet; traktaten beredte vejen for foreningen af Østtyskland og Vesttyskland den 3. oktober samme år.

Faktaboks

Også kendt som

fredsaftale

Hvor en krig udkæmpes efter bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd, vil fredsslutningen som oftest være dikteret i en bindende resolution, således som det var tilfældet efter Golfkrigen i 1990-1991, da Sikkerhedsrådet i Resolution 687 af 3. april 1991 fastlagde de nærmere betingelser for krigens afslutning, bl.a. om grænsedragning, krigsskadeserstatning, våbenkontrol og økonomiske sanktioner.

Eftersom magtanvendelse er forbudt i folkeretten, kan fredstraktater ikke længere bruges til at omfordele rettigheder og pligter mellem stater, herunder heller ikke til at gennemføre ændring af territoriale grænser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig