Kort over fransktalende lande og regioner

Frankofon, (af fr. francophone, af lat. franko- + gr. -fon), fransktalende person. Parallelt med frankofon eksisterer substantivet frankofoni, som betegner helt eller delvis fransktalende lande samt i videre forstand fransktalende organisationer og virksomheder.

Historie

Betegnelserne frankofoni og frankofoni blev først anvendt af den franske geograf Onésime Reclus i 1880, som en hyldest til det franske imperium af kolonier, der var under opbygning, og som en hyldest til de særlige kvaliteter, som fransk kultur og sprog efter hans opfattelse indeholder.

Efterfølgende anvendes frankoni efter 2. verdenskrig som en reaktion mod den stigende politiske, økonomiske og kulturelle brug af engelsk. En af de første til at bruge betegnelsen var Senegals første præsident Léopold Senghor, senere medlem af det franske akademi. Frankrig og dets tidligere kolonier (efter 1960) opbyggede fra 1970 et netværk af organisation med det formål at fremme og udvikle brug af fransk sprog og kultur, bl.a. Organisation internationale de la francophonie (OIF) og Agence universitaire de la Francophonie (AUF). Den engelsktalende organisation Commonwealth er en parallel hertil.

Aktiviteter

Frankofoniens flag
Af /Ingen.
Licens: CC BY 2.0

OIF og AUF udvikler og støtter politiske og kulturelle aktiviteter i og uden for fransktalende lande, fx. radio og tv Radio France International, TV5Monde (tv og undervisningsmateriale); den internationale frankofonidag den 20. marts hvert år. Desuden støttes fredsbevarende initiativer og bæredygtig udvikling. Et eksempel er udvikling af elektroniske ordbøger med givne ords betydning i forskellige varianter af fransk (Dictionnaire des francophones).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig