francium

Francium, grundstof nr. 87, placeret i det periodiske systems 1. gruppe; atomtegn Fr. Grundstoffet blev opdaget i 1939 af M. Perey som et mellemprodukt ved nedbrydningen af andre i naturen forekommende radioaktive stoffer. På grund af 2. Verdenskrig blev opdagelsen først officielt godkendt i 1946.

Faktaboks

etymologi:
Ordet francium er nylatin, af middelalderlatin Francia 'Frankrig' og -ium til betegnelse af grundstof.

Alle grundstoffets isotoper er radioaktive, og den mest stabile (223Fr) har en halveringstid på 22 min; der er endnu ikke (2015) fremstillet vejelige mængder.

Egenskaber
Nummer 87
Atomtegn Fr
Navn francium
Relativ atommasse 223,0197 (223Fr)
Densitet ukendt
Smeltepunkt ukendt
Kogepunkt ukendt
Opdagelse 1939 (M. Perey)

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig