Francien, (afledt af fr. (la) France 'Frankrig'), centralfransk, oldfransk dialekt, der oprindelig kun blev anvendt i egnen omkring Paris, Île-de-France. Efterhånden som statsmagten blev koncentreret i hovedstaden, fik francien fra ca. 1350 stadig større betydning og blev grundlaget for moderne fransk.