franchising

Franchising, systemfranchising, metode til distribuering af forretningskoncepter. Mod betaling af et løbende vederlag, en franchiseafgift, stiller en franchisegiver det konkrete forretningskoncept med knowhow og immaterialrettigheder mv. til rådighed for franchisetageren.

Faktaboks

etymologi:
Ordet franchising kommer fra engelsk, af franchise.

Gennem franchising kan franchisegiveren udvide en profitabel og arbejdskrævende virksomhed uden at investere den kapital og præstere den arbejdskraft, der ville være forbundet med selv at skulle stå for den daglige drift. Franchising er særlig udbredt inden for dagligvareområdet og på markedet for fastfood, fx McDonald's og Burger King.

Aftaler om franchising minder på mange måder om licensaftaler vedrørende knowhow og varemærker.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig