Frambøsi er en syfilislignende kronisk tropesygdom, der fremkaldes af spirokæten Treponema pertenue og navnlig forekommer hos børn. Den viser sig ved væskende, hindbærlignende knuder i huden, ledsmerter og feber. Frambøsi overføres ved kontaktsmitte, men er ikke en kønssygdom.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet frambøsi kommer af fransk framboise 'hindbær'.
- Også kendt som
-
yaws, guineakopper
Sygdommen forekommer i Indien og Guinea, hvorfra den med slaver havde spredt sig til Vestindien. Den kan helbredes med penicillin.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.