Frakturalfabetet
Frakturalfabetet

Fraktur er navnet på en gotisk trykskrift, som populært også kaldes krøllede bogstaver. Den opstod i Tyskland som afløser for den lidt tidligere Schwabacher i begyndelsen af 1500-tallet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fraktur kommer af latin fractura 'brud, brydning', af frangere 'bryde, brække itu'.

Frakturen har rødder helt tilbage til Teksturen. Den viderefører Teksturens og Schwabacherens markante grundstreger og forsyner dertil bogstavernes grundstreger med dekorative udløb og slyngede former. Op gennem 17- og 1800-tallet bliver Frakturen efterhånden lidt spinklere i designet af hensyn til nye og bedre trykpresser. Den blev den dominerende trykskrift i Tyskland og i det meste af Nordeuropa og kom til Danmark ca. 1560, hvor den helt frem til ca. 1900 sås som "dansk skrift" og dominerede bogtrykket – især skønlitteraturen.

Mens danske bogtrykkerier allerede i slutningen af 1700-tallet havde et lille sortiment af antikvaskrifter i deres skriftreol til brug for særlige opgaver (fx kongelige forordninger, love og fremmedord, der krævede antikva), så var det en meget stor investering i bly at overgå til antikva som trykkeriets normalskrift. Det forsinkede afviklingen af de krøllede bogstaver i Danmark.

Tidligt på færde med afskaffelse af frakturen i danske dagblade var den nationalliberale avis Fædrelandet (1848) i året hvor Første Slesvigske Krig startede. Nu blev frakturen i stigende grad opfattet som "tysk skrift" og i slutningen af 1800-tallet fulgte flere og flere dagblade sig til antikvaen: Politiken i 1884, København i 1889, Vort Land i 1896 og Berlingske Tidende i 1903.

Noget anderledes i Tyskland, hvor Adolf Hitler i 1930'erne havde forset sig på de gotiske, kontrastrige, sorte frakturskrifter og mente, at de var en jødisk opfindelse og lignede hebraiske skrifttegn. I 1941 udsendte han derfor gennem sin sekretær, Martin Bormann, et dekret om øjeblikkelig afskaffelse af frakturen i Tysklands og overgang til antikvaskrifter. Nazistyret har nok indset, at frakturen ville være svær at bruge til tysk propaganda i de erobrede lande.

Bogside fra midten af 1800-tallet.
Typisk bogside fra midten af 1800-tallet. Teksten kræver vist ingen forklaring.
Bogside fra midten af 1800-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Hitlers dekret om afskaffelse af gotiske skrifter
Hitlers dekret om afskaffelse af gotiske skrifter

Litteratur

  • Balling, Mads Ole: Da gotisk blev grotesk (i: ts. Bogens Verden 1981, nr. 6, s. 34-39)
  • Bjerring-Hansen; Jens: Fraktur eller antikva m.m. (i: ts. Lychnos 2010, s. 162-178)
  • Paulii, R.: Den sejrende Antikva (i: Det trykte Ord. Grafisk Cirkel, 1940)
  • Pedersen, Valdemar: Dansk Bogtypografi 1845 – 1958. Munksgaards Forlag, 1958.
  • Reimer, Eli: Skriften vort vigtigste værktøj. Redigeret og færdiggjort af Henrik Birkvig. København: Grafisk Litteratur, 2003 (Den nye Selmar/ 3).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig