fotografik

Fotografik, fotografi, hvor motivets oprindelige gråtoneskala er reduceret til rent sort og hvidt. Til fotografiens grafiske processer og udtryksformer hører solarisation og toneline samt billeder med fremtrædende korn eller rasteropløsning.

På grund af sin dekorative virkning er fotografik blevet anvendt ved fremstilling af plakater, bogomslag og vægbilleder i stort format, men processerne er også blevet dyrket af kunstnerisk arbejdende fotografer, især i 1960'erne. Se også fotogram.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig