Forvrængning, uønsket ændring af et signal, fx lyd, som gengives af en forstærker eller højtaler. Forvrængning medfører en mindre naturtro gengivelse og skyldes unøjagtigheder, fx ulinearitet, i de elektroniske kredsløb. Forvrængning er særlig udpræget ved store signalstyrker. Se også harmonisk forvrængning.