Forvaltningsrevision, revisionsmetode, som efterprøver, om en virksomhed, institution e.l. i sin drift har taget økonomiske hensyn. Forvaltningsrevision anvendes især inden for den offentlige sektor og omfatter undersøgelser af, om målsætninger er realiseret, om resurser er anvendt effektivt, om der er taget besparelseshensyn, og om ledelsesbeslutninger har været hensigtsmæssige. Se også revision.