forvaltningsret (Forvaltningsretligt skøn)

Forvaltningsret (Forvaltningsretligt skøn), Forvaltningens afgørelser, især forvaltningsakter, anbringes traditionelt på en skala med lovbundne afgørelser i det ene yderpunkt og skønsmæssige afgørelser i det andet. Det er karakteristisk for skønsmæssige afgørelser, at den retsregel, som afgørelsen bygger på, ikke præcist og udtømmende beskriver retsfaktum og/eller retsfølge. Det vil sige, at retsreglen ikke præcist beskriver de faktiske forhold, der skal være til stede, for at forvaltningen kan træffe en afgørelse. Retsreglen giver dermed forvaltningen et valg mellem flere mulige afgørelser, og afgørelserne kan tilpasses den foreliggende sags konkrete omstændigheder. Men manglende præcisering kan også føre til en følelse af usikkerhed hos forvaltningen.

At en afgørelse er skønsmæssig, har to sammenhængende følger. Domstolenes og ombudsmandens prøvelse er mere begrænset, end hvis der var tale om en lovbunden afgørelse. Langt op i 1900-t. var opfattelsen, at domstolene simpelthen ikke kunne prøve skønsmæssige afgørelser. Nu står det fast, at domstolene i alt fald prøver, om forvaltningen har overholdt retsgrundsætninger om udøvelse af det forvaltningsretlige skøn. Derimod kan domstolene kun i rene undtagelsestilfælde sætte deres afgørelse i stedet for forvaltningens skønsmæssige.

I tidens løb har domstolene, især de franske og tyske forvaltningsdomstole, skabt uskrevne retsgrundsætninger, som særligt gælder for udøvelse af forvaltningsretligt skøn. Blandt de vigtigste er, at der ved udøvelse af skøn kun må lægges vægt på lovlige kriterier eller hensyn; bestemmende er især, om de anvendte hensyn ligger inden for vedkommende lovs formål, og om de er i strid med grundlæggende retsprincipper, fx princippet om lighed. Skønsudøvelsen skal endvidere respektere proportionalitetsprincippet, dvs. at der skal være et rimeligt forhold mellem afgørelsens mål og dens midler, og i vidt omfang, men ikke ubetinget skal skønnet bruges til at individualisere afgørelserne. Hertil kommer, at reglerne om sagsbehandling, herunder regler om partshøring af borgeren og regler om begrundelse, naturligvis skal overholdes også ved skønsmæssige afgørelser. Tilmed er der en tendens til at opstille særlige regler for sagsbehandling ved skønsudøvelse, fx hvilke lovlige kriterier der skal inddrages i afgørelsen.