forudsætning

Forudsætning, inden for juraen beslutningsgrundlag for et løfte, som ikke er kommet til udtryk i selve løftet. En forudsætning afspejler løftegiverens vilje, og derfor har forudsætninger betydning for løfters fortolkning og udfyldning.

En løftegiver frigøres som udgangspunkt ikke fra sit løfte, selvom en forudsætning brister (bristet forudsætning) eller viser sig aldrig at have været til stede (urigtig forudsætning). I visse tilfælde har domstolene dog ladet løftegiverens forudsætning få betydning for løftets gyldighed.

På grundlag af praksis kan der opstilles tre betingelser, som skal være opfyldt, før de svigtende forudsætninger kan få betydning:

For det første skal forudsætningen have været så væsentlig for løftegiveren, at han ikke ville have afgivet løftet, hvis han havde vidst, at forudsætningen ikke var til stede eller ville briste.

For det andet skal løftemodtageren have indset eller burde have indset, at der her var tale om en væsentlig forudsætning; man taler om, at væsentligheden skal have været kendelig for løftemodtageren.

For det tredje må det ud fra en afvejning af de involverede hensyn kunne anses for rimeligt at lægge risikoen for, at forudsætningen svigter, over på løftemodtageren. Det kan også udtrykkes således, at "forudsætningen skal have været relevant", hvilket ofte kan være tilfældet ved gaveløfter.

Forudsætningslæren er med rette blevet kritiseret for sin meget upræcise angivelse af, hvornår løfter mister gyldighed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig