fortrængning

Fortrængning, repression, inden for psykoanalysen en forsvarsmekanisme, der medvirker til at cementere spaltningen af psyken i en driftsorienteret og en fornufts- og moralorienteret del (det'et over for jeget og overjeget). Den har som funktion at blokere realiseringen af aggressive impulser og seksuelle ønsker, der pga. tilsigtede eller utilsigtede træk i opdragelsen er blevet forbundet med angst.

Fortrængning er vanskelig at ophæve igen, når den først er indstiftet, og resultatet er, at individet ikke tillader sig den tilfredsstillelse, der faktisk er mulig, men anvender den seksuelle energi til andre formål, herunder udviklingen af neuroser.

Fortrængning blev af bl.a. Sigmund Freud anset for et bærende træk i den vestlige civilisation.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig