fortegn

Fortegn, nodetegn, der angiver, at en tone skal hæves eller sænkes, eller at tidligere indførte fortegn skal ophæves.

Tegnene, der omfatter enkelt og dobbelt kryds (♯ og ×), enkelt og dobbelt b (♭ og ♭♭) og opløsningstegn (♮), er udviklet af den ældste nodeskrifts skelnen mellem h (b durum 'hårdt b') og b (b molle 'blødt b').

Når en tone hæves, tilføjes på tysk og dansk stavelsen -is til dens navn: F hæves til Fis, C til Cis osv.; når en tone sænkes, tilføjes -s eller -es: G ændres til Ges, A til As, E til Es.

På engelsk betegnes hævning med sharp, sænkning med flat, mens man på fransk og italiensk henholdsvis bruger ordene dièse og bémol, diesis og bemolle.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig