forstzoologi

Forstzoologi, læren om de dyr, der har betydning for skovbruget. Dansk forstzoologis fader var J.E.V. Boas, der var professor i zoologi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i begyndelsen af 1900-t.

Traditionelt set handler forstzoologi om den del af skovens dyreliv, der har en økonomisk skadelig eller nyttig indflydelse på skoven og dens produkter. Senere har erkendelsen af skoven som levested for mange efterhånden stærkt truede dyrearter understreget, at også faunahensyn i skovdriften og plejeforanstaltninger over for udryddelsestruede og hensynskrævende arter udgør et vigtigt element i forstzoologien.

Forstzoologi behandler især skovtypens og skovdriftens indflydelse på dyrelivet, årsager til svingninger i dyrebestande og skadedyrudbrud, skader på skovens træer og produkter samt metoder til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyrangreb. Kun få dyrearter giver skovbruget økonomisk tab. Det drejer sig især om insekter, men også blandt mider, fugle, gnavere og hjortevildt findes skadevoldende arter.

Skadedyrene har størst betydning i produktionen af juletræer og pyntegrønt samt i den vedproducerende del af nåleskoven; løvskov er derimod mindre følsom. Nogle skadedyr påvirker træets sundhedstilstand og kan bevirke, at træet dør (fysiologiske skader). Det ses fx ved angreb af sommerfuglelarver (nonne, frostmålere), der fortærer løvet, og billelarver (oldenborrer, snudebiller), der begnaver træernes rødder. Visse billearter (fx typograf) yngler under barken og blokerer træernes vand- og næringsstoftransport, så træerne går ud. Teknisk skade fremkommer, når larverne af flere træhvepse- og billearter gnaver lange gange gennem veddet, så dets værdi forringes betragteligt. Bladlussugning på juletræers nåle kan misdanne dem, så træerne bliver usælgelige.

Forstligt nyttige er de dyr, der mindsker skadedyrenes ødelæggende virkning, fx snyltehvepse, snyltefluer samt rovdyr, bl.a. mange fugle, der ernærer sig af skadevolderne. Endvidere udgør vildt via jagtindtægter en stor del af indtægten i det moderne skovbrug.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig