forsoning

Forsoning, genoprettelse af et fællesskab mellem to parter, der har stået i et fjendtligt eller skyldbetinget forhold til hinanden. Forsoning kan være en gensidig handling, eller den kan være ensidig, et tilsagn om fred eller eftergivelse, tilgivelse.

I religiøs sprogbrug er forsoning ophævelse af et skyldbetinget modsætningsforhold mellem mennesker og guder/Gud. Ophævelsen sker ved anger, offergaver og bønner, er ofte formidlet af et præsteskab og undertiden fulgt op af bodsgerninger. I dette forhold er mennesket subjekt for den forsonende handling.

Kristeligt forstået er forsoning den side af Kristi frelsesgerning, gennem hvilken Kristus på Guds vegne overvandt det af synden skabte modsætningsforhold mellem Gud og mennesker ved i menneskers sted at påtage sig alverdens synder og lide døden som syndens straf (jf. 2.Kor. 5,18 ff.; Rom. 5,6 ff.). Her er Gud subjekt for den forsonende handling. Ensidigt og ubetinget har Gud ophævet modsætningsforholdet mellem sig og os, hvilket bliver virkelighed for den enkelte kristne i syndernes forladelse og løftet om evigt liv. Dette nye liv får den kristne allerede del i ved sin dåb som indledning til livsfællesskabet med den opstandne Kristus, jf. Rom. 6,1 ff.

Det centrale teologiske problem i forsoningen er forholdet mellem Guds retfærdighed og Guds kærlighed. På den ene side siger Gud ubetinget nej til synden og det onde og må derfor dømme synderen til døden; synderen skylder Gud denne død. På den anden side elsker Gud mennesket, der er skabt i Guds billede; i sin kærlighed vil Gud derfor ikke synderens død. Dommen over det onde og synden må Gud imidlertid fælde, den kan han ikke fravige. Men ud fra sin menneskekærlighed vælger Gud selv at gå ind under dommen ved sin Søn og lade mennesket gå fri. Derfor er Jesu korsdød en åbenbaring både af dommens alvor og af Guds tilgivende barmhjertighed.

Ingen af disse to aspekter kan undværes i læren om kristen forsoning, men gennem teologihistorien er de blevet vurderet forskelligt i forhold til hinanden, eksempelvis af Athanasios, Anselm af Canterbury, Luther og Grundtvig.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig