formuekonfiskation

Formuekonfiskation er inddragelse af formue. Formuekonfiskation var i ældre nordisk ret en følge af fredløshed, der medførte, at den dømtes hovedlod i løsøre blev konfiskeret, mens evt. arvet jord blev overdraget til den fredløses arvinger, men allerede i Christian 5.s Danske Lov af 1683 spores kun levn fra den ældre ret. Helt frem til 1824 praktiseredes dog straffen boslodsfortabelse som en straf, der medførte tab af formue.

I nutiden fradømmes en tiltalt en opnået fortjeneste eller våben og andre genstande, der har været brugt til en forbrydelse, men nu således, at der kræves en konkret forbindelse imellem formuen (fortjenesten) og den pådømte forbrydelse. En enkeltstående formuekonfiskation blev gennemført ved lov i 1946, da al tysk og japansk ejendom, som befandt sig i Danmark ved lovens ikrafttræden, blev konfiskeret.