Formueforbrydelse, fællesbetegnelse for forbrydelser, der indebærer en krænkelse af offerets formuesfære, fx tyveri, hærværk og brandstiftelse. En formueforbrydelse kan tillige krænke andre interesser; fx kan brandstiftelse skabe livsfare. Formueforbrydelser er ikke begrænset til forbrydelser, som gerningsmanden begår med berigelse for øje, men berigelsesforbrydelser er også formueforbrydelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.