Formodningsreglen er, hvis en mangel i forbrugerkøb, viser sig i de første 12 måneder efter levering, formodes det, at salgsgenstanden var mangelfuld ved levering. se bevisbyrdereglen i Købelovens § 77 a, stk. 3.
Køber skal ikke bevise, at manglen var til stede ved leveringen – det formodes, at manglen var til stede ved leveringen. Sælgeren skal så afkræfte formodningen om, at der ikke er tale om en oprindelig mangel ved genstanden, fx pga. slitage og fejlanvendelse.
Formodningsreglen gælder kun spørgsmålet, om manglen var til stede på leveringstidspunktet. Køber skal dog bevise, at der i det hele taget er en køberetlig mangel ved salgsgenstanden.
Hvis en mangel viser sig efter 12 måneder fra levering, og inden udløbet af den absolutte reklamationsfrist på de 24 måneder, er det køber, som skal bevise, at manglen var til stede på leveringstidspunktet.
Formodningsreglen blev forlænget til ét år fra 6 måneder, efter 1. januar 2022 ved køb af varer, digitalt indhold og digitale tjenester. Det betyder, at hvis en mangel ved varen, det digitale indhold eller den digitale tjeneste viser sig inden for det første år efter leveringen, gælder der en formodning om, at manglen allerede var til stede ved leveringen.
Ved køb af levende dyr er formodningsperioden dog fortsat 6 måneder. Køb af heste anses ikke for at være forbrugerkøb i købeloven. Hvis man køber en hest hos en erhvervsdrivende, vil man dermed ikke være dækket af købelovens forbrugerbeskyttende regler.
Efter forbrugerklagenævnspraksis, så kan formodningsreglen også finde anvendelse ved brugte varer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.