formering (frøplanter i have- og jordbrug)

Formering (frøplanter i have- og jordbrug), Mange kulturplanter opformeres ved frøformering; det gælder fx for størstedelen af havens grøntsager og krydderurter og for landbrugets afgrøder som fx kornarterne, majs, roer og bælgplanter. For disse gælder, at såsæden er den eneste mulige og/eller mest praktiske opformeringsmåde.

Men også vegetativ formering har stor anvendelse, da afkomsplanterne er genetisk identiske med moderplanterne og derfor besidder de samme egenskaber, eksempelvis mht. resistens og udbyttekvantitet og -kvalitet. Vegetativ formering kan ske ved stiklinger af stængler, skud og blade samt ved deling af moderplanten. Løg, knolde og bulbiller er naturlige formeringsorganer, mens mange frugttræer og fx roser formeres ved podning (og okulation) på stærke grundstammer.

Siden 1960'erne har man udviklet cellekulturmetoder, meristemkultur, hvor man kan opformere nye planter fra en moderplantes vækstpunkt, meristem. Dette kan gøres under sterile forhold uden risiko for smitte, og sådanne "reagensglasplanter", eller in vitro-planter, benyttes ved planteforædling og til opformering af bl.a. orkidéer.

Dyrkede bregner opformeres oftest ved sporeformering, dvs. ved udsæd af sporer på fugtigt materiale, hvor den kønnede formering finder sted.

Læs mere om formering af frøplanter eller om formering i øvrigt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig