formering (frøplanter)

Formering (frøplanter), Også hos frøplanter findes såvel ukønnet som kønnet formering. Mange af de planter, vi benytter i have- og landbrug, formeres ved frøformering.

Ukønnet formering

Mange arter kan formere sig ved fragmentation, hvor plantedele vokser ud til nye, fuldt udviklede individer. Andre arter, fx dækfrøede som hvid anemone, skvalderkål og bingelurt, formerer sig hovedsagelig ved forgrenede jordstængler, hvorved et individ kan dække et stort område. Dyrkede arter som fx jordbær, ananas og banan opformeres normalt vegetativt ved deling af planten.

Særlige vegetative ynglelegemer dannes af mange arter af dækfrøede planter, fx visse stenbrækarter og vorterod. Ynglelegemerne er oftest små og kompakte og er undertiden beskyttet mod fx udtørring, således at de lettere kan spredes til og kolonisere nye områder. Denne form for vegetativ formering er særlig almindelig i arktiske egne, hvor den korte vækst- og blomstringsperiode vanskeliggør kønnet formering.

Hos en del frøplanter, fx mælkebøtter, kan frø dannes uden foregående meiose og befrugtning ved apomiksis. Denne form for formering kan sidestilles med vegetativ formering, idet datterindividerne er genetisk identiske med moderindividet.

Kønnet formering

Opbygningen af formeringsorganerne hos nøgenfrøede og dækfrøede — og dermed befrugtningsmåden — er nøglekarakteren i den systematiske inddeling af de to grupper og vil derfor blive behandlet nærmere i artiklerne om disse, men se også bestøvning, blomst og frøplanter. Befrugtningen sker hos dækfrøede og hos de fleste nøgenfrøede ved, at en eller flere ubevægelige spermaceller fra pollenkornet overføres til ægcellen via et støvrør.

Læs også om formering af frøplanter i have- og jordbrug og om formering i øvrigt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig