En formel er et matematisk udsagn udtrykt med matematiske symboler; fx er \(A = \pi r^2\) en formel, der angiver arealet af en cirkel med radius \(r\). En definition af en matematisk størrelse udtrykkes ligeledes ofte ved en formel. Således er det aritmetiske middeltal \(\mu\) af tallene \(a_1, a_2, ..., a_n\) defineret som \(\mu = (a_1+a_2+\dots+a_n)/n\). Mange matematiske sætningers indhold kan udtrykkes kort i en formel, fx udtrykker \(c^2=a^2+b^2\) indholdet i den pythagoræiske læresætning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet formel kommer af latin formula, dim. af forma 'form'.

Formler er af overordentlig stor betydning i matematikken. De giver overblik og tillader udledning af nye relationer, eller de bruges direkte til beregning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig