formål

Formål, som psykologisk begreb en mental rettethed mod et mål med den intention at virkeliggøre det i modsætning til blot en oplevelse af, en foregribelse af, et ønske om, et behov for eller en interesse i et objekt eller en handling.

Begrebet er indført i psykologien især af William McDougall og Edward C. Tolman i opposition dels mod behaviorismens stimulus-respons-model, dels mod rent fysiologisk-psykologiske forklaringer på menneskelig adfærd.

Se også teleologi.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig