Forloren skildpadde, ragout baseret på kalvehoved med tunge, kogt med urter; kødet minder i konsistens om havskildpadde. Smagen af fisk hentes i de fiskeboller og -frikadeller, der er en del af retten. Hjerneboller og -frikadeller samt almindelige kødboller og frikadeller hører også med foruden madeirasauce og halve, smilende æg.