Forlodsret, ret for et barn eller anden livsarving til forlods i et dødsbo at få udlagt et efter forholdene rimeligt beløb, såfremt det er nødvendigt for at sikre arvingens passende underhold og uddannelse til dets 21. år. Forlodsretten er en særlig ret ud over arveretten efter loven og tvangsarveretten; beløbet går forud for anden arv.

Ægtefæller har en anden form for forlodsret, nemlig ret til på et skilsmisseskifte forlods at udtage genstande, som udelukkende tjener til ægtefællens personlige brug, samt genstande, som tjener til børnenes brug, uden at værdien heraf indgår ved opgørelsen af ægtefællernes formue.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig