Forløfte, ældre dansk udtryk for løfte fra en person, en forlover, som indestod for, at en anden præsterede en ydelse i rette tid, eller for en anden persons forhold i det hele taget; det kunne fx være en indeståelse for, at en sigtet i en straffesag, selvom han var på fri fod, ville indfinde sig til strafafsoning. Se kaution.