Forkorkning, omdannelse af cellevæggen hos planter ved pålejring, adkrustering, af et fedtagtigt stof, suberin, inden for den primære cellevæg, se celle (cellevæggen). Cellerne bliver uigennemtrængelige for vand og dør derefter. Det yderste af træernes bark består overvejende af forkorkede celler, kork, hvilket udnyttes hos korkeg til fremstilling af bl.a. propper og gulvbelægning.