Forhjulstræk, transmissionssystem, hvorved momentet fra en motor foran i køretøjet overføres til dets forhjul; herved opnås en pladsbesparelse og en forholdsvis let konstruktion. Forhjulstræk til biler blev forsøgt tidligt, men blev først anvendeligt, da franskmanden J. Gregoire i 1926 anvendte drejelige led mellem motor og hjul. Idéen blev fulgt op af bl.a. Citroën og DKW. Forhjulstræk fik et gennembrud med BMCs Mini fra 1959, hvor trækket blev overført via homokinetiske led.

I dag er forhjulstræk det almindeligste træk til personbiler, blandt andet fordi moderne dækteknologi har gjort det muligt at overføre større kræfter til vejbanen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig