forestilling

Forestilling, det, at man "i hovedet" stiller noget frem for sig, dvs. tænker på noget, hører noget "for sit indre øre" eller ser noget "for sit indre øje". I 1800-t. brugtes betegnelsen indbildning. Ordet forestilling betegner også resultatet af en sådan proces, fx det, man ser for sig. Forestilling er et modstykke til perception, hvor det, man ser eller hører, er sanseligt-anskueligt til stede, mens en hallucination er et så levende forestillingsbillede, at man tager det for en perception.

Vedr. den antikke opfattelse af begrebet forestilling, se fantasia.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig