Fordømmelse, i udenrigspolitisk sprogbrug, fx i FN-resolutioner, anvendes ordet fordømmelse som betegnelse for den skarpest mulige verbale kritik, når andre udtryk, fx "tager afstand fra", "beklager" o.l., ikke anses for tilstrækkelig stærke. En fordømmelse vedtaget af FNs Sikkerhedsråd kan være ledsaget af sanktioner i henhold til FN-pagten, men bortset herfra har en fordømmelse alene moralsk eller politisk betydning.