Forbrugeraftale giver en særlig lovmæssig beskyttelse for forbrugeren i forhold til en aftale mellem forbrugeren og en erhvervsdrivende – og at det vel at mærke en beskyttelse som går længere, end hvis det var to erhvervsdrivende, der handlede med hinanden.

En forbrugeraftale er i dansk civilretlig lovgivning generelt defineret som en aftale, en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, se fx Aftalelovens § 38 a, stk. 2, 1. pkt.

Herved lægges der vægt på hovedsagelig-kriteriet i »blandede« aftaler, hvor der handles både i og uden for erhverv.

Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at der ikke er tale om et forbrugerkøb eller en forbrugeraftale, se fx Købelovens § 4 a, stk. 1 og Forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2.

Forbrugerbegrebet

Forbrugerbegrebet rummer ingen begrænsninger i forhold til ydelsens art. Selv meget værdifulde genstande, herunder dyre biler og både, fast ejendom og diverse finansielle ydelser, kan være genstand for forbrugeraftaler.

Begrebet forbruger defineres ud fra relationen til den erhvervsdrivende. Det civilretlige forbrugerbegreb er altså relationsbestemt således, at det samme individ i visse relationer kan være forbruger og i andre erhvervsdrivende. For at have status som erhvervsdrivende er det ikke afgørende, om virksomheden drives af en fysisk eller juridisk person. Det afgørende er derimod, om der drives økonomisk aktivitet, der har erhvervsmæssigt præg.

Lønmodtagere

Lønmodtagere vil som hovedregel betragtes som forbrugere og dermed være omfattet af de forbrugerbeskyttende regler, uanset om det købte faktiske bliver anvendt til benyttelsen under lønarbejdet, fx om en skovarbejderens køb af en motorsav, hvor det ifølge aftale med arbejdsgiveren, så skulle skovarbejderen selv medbringe en motorsav. Erhverves ydelsen både med henblik på erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige formål, er det afgørende, om ydelsen hovedsageligt er bestemt til at være ikke-erhvervsmæssig. Hvis fx en gartner køber en græsslåmaskine hos en grossist, vil købets karakter af handelskøb eller forbrugerkøb afhænge af, om græsslåmaskinen hovedsagelig skal anvendes på den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt eller på den private græsplæne. Her er det afgørende, om græsslåmaskinen ved aftalens indgåelse var bestemt (transaktionsformålet) til ikke-erhvervsmæssig anvendelse. Det er i den sammenhæng uden betydning, om græsslåmaskinen er bestemt til privat anvendelse, men blot senere anvendes erhvervsmæssigt.

Organisationer og foreninger

Fagforeninger, faglige sammenslutninger, organisationer og foreninger, hvis formål udelukkende er velgørende, almennyttigt, politisk eller religiøst, vil ikke være omfattet af forbrugerbegrebet for så vidt det købte, er tilsigtet anvendt i driften og/eller ved udøvelse af aktiviteten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig