forbruger

.

Artikelstart

Forbruger er i juridisk sprogbrug den person mv., der beskyttes af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse.

En forbrugeraftale er herefter i dansk civilretlig lovgivning generelt defineret som en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handler uden for sit erhverv, jf. fx Aftalelovens 38 a, stk. 2, 1. pkt.. Herved lægges der vægt på hovedsagelig-kriteriet i »blandede« aftaler, hvor der handles både i og uden for erhverv.

Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at der ikke er tale om et forbrugerkøb/aftale, jf. fx Købelovens § 4 a, stk. 1 og Forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1.

Forbrugeren defineres i først række ud fra sit formål med købet – det såkaldte transaktionsformål (den tilsigtede anvendelse) og ikke efter den faktiske anvendelse af det købte.

Forbrugerbegrebet rummer ingen begrænsninger i forhold til ydelsens art. Selv meget værdifulde genstande, herunder dyre biler og både, fast ejendom og diverse finansielle ydelser, kan være genstand for forbrugeraftaler.

I forbindelse med Forbrugerklageloven fra 2004 er bestemt, at klage til Forbrugerklagenævnet kun kan indgives af en person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Forbrugeradfærd

Betegner forbrugernes adfærd mht. omfang og sammensætning af deres forbrug. Både mellem de forskellige sociale klasser, mellem generationerne og mellem mennesker inden for samme generation er der betydelige forskelle i levestil og forbrugssammensætning.

Teorier om forbrugeradfærd har siden slutningen af 1800-t. været en vigtig del af økonomisk teori. I nationaløkonomisk teori opfattes forbrugeren som en person, der rationelt udnytter tilgængelig information, og som vælger optimalt inden for en økonomisk begrænsning. I den afsætningsøkonomiske teori arbejdes der med en bred vifte af forbrugeradfærdsmodeller med henblik på at forstå virkningen af reklame og andre former for markedsføring.

Der er stærkt delte meninger om, i hvor høj grad forbrugeradfærden lader sig påvirke af den enkelte virksomhed og af det samlede kommercielle påvirkningstryk fra virksomhederne under ét. Begrundelsen for forbrugeroplysning og for forbrugerbeskyttelse er, at den enkelte forbruger i forhold til virksomhederne er den svage part.

Kulturhistorisk hører forbrugeren hjemme i 1900-t.s forbrugskultur i modsætning til tidligere tiders selvforsyningsøkonomi. Gennem 1960'erne og 1970'erne blev forbrugeren stadig mere entydigt opfattet som en passiv borger med en ukritisk brug og smid væk-mentalitet.

Forbrugskulturen fra 1990'erne og fremefter viser et mere rummeligt billede; forbrugernes efterspørgsel er ikke længere ensidigt knyttet til, hvad der for dem er økonomisk mest fordelagtigt, men beror også på overvejelser af global, miljømæssig og politisk art, sat i fokus af den offentlige debat.

Forbrugerpolitik

Er politiske initiativer med det formål at optimere forbrugernes fysiske og sociale trivsel inden for rammen af de samlede globale resurser. Dette søges opnået ved at sikre forbrugernes grundrettigheder, som omfatter ret til sundhed og sikkerhed, til økonomisk tryghed, til uddannelse, rådgivning og information, til et bæredygtigt udbud samt ret til at vælge, at klage og at blive hørt.

Den amerikanske præsident John F. Kennedy opstillede i 1962 som den første et katalog over forbrugernes grundrettigheder. I EF/EU-regi er der siden 1975 blevet vedtaget flere forbrugerpolitiske handlingsprogrammer, ligesom virkeliggørelsen af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau som et mål for Fællesskabet blev skrevet ind i Maastrichttraktaten i 1992. I 1985 vedtog FN's Generalforsamling et sæt retningslinjer for forbrugerbeskyttelse.

I Danmark formuleres forbrugerpolitikken bl.a. af Forbrugerrådet. Selvom forbrugerpolitik ofte underordnes erhvervspolitikken, har der i Danmark som i de øvrige nordiske lande været bred politisk opbakning bag vedtagelsen af adskillige love, som tilsammen har sikret forbrugerne en relativt god beskyttelse. Derudover spiller forbrugerhensyn en væsentlig rolle ved udformningen af erhvervsregulering og i erhvervslivets praksis.

I forbindelse med gennemførelsen af det indre marked har det ofte været dansk forbrugerpolitik at modvirke, at harmoniseringen blev gennemført således, at Danmark måtte sænke det eksisterende forbrugerbeskyttelsesniveau eller blev forhindret i at indføre nye bedre regler. Se også EU.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig