Fontina er en mellemlagret ost af upasteuriseret komælk fra alpedalen Val d’Aosta i Norditalien. Mælken kommer fra lokale koracer, og osten lagres i grotter.

Osten er 30-45 cm i diameter og 7-10 cm høj og vejer mellem 8 og 18 kg.

Fontina er glimrende til gratinering og i fondue. Osten har beskyttet oprindelsesbetegnelse. De ældste vidnesbyrd om en tilsvarende ost i Val d’Aosta er fra 1267, dog omtales den først som fontina fra 1700-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig