Folkemusik (Historisk baggrund), Den intellektuelle interesse for "folket" og dets musik opstod som led i den førromantiske bevægelse i England og Tyskland (se folkekultur). Folkemusikbegrebet har rod i J.G. Herders kulturteorier, nærmere bestemt i Herders brug af ordet "Volkslied" (1773) som betegnelse for almuens sange. Et folks mundligt overleverede traditioner vidnede i særlig grad om dets natur, "folkeånden", og derfor blev det vigtigt at indsamle og studere dem. Romantikkens folkeviseindsamlere og entusiaster, bl.a. brødrene Grimm, opfattede folkevisen som skabt spontant, ubevidst og kollektivt af folket. Denne såkaldte produktionsteori blev senere i 1800-t. erstattet af en receptionsteori, der anerkendte individer som skabere af musikken, men hævdede, at almuens viser og dansemusik oprindelig stammede fra samfundets åndelige elite.