Foldestol, taburet eller armstol, der kan bestå af fx to par krydsende ben eller rammekonstruktioner, der bærer et sæde af læder eller stof. Foldestole kendes fra oldtiden, i antikken som sella curulis (se kurulstol).

I middelalderen vendtes konstruktionen (fra siderne til for og bag), hvilket muliggjorde arm- og ryglæn, og der udvikledes en type med mange krydsende led.

Foldestolen har været benyttet som kirkeligt og royalt værdighedssæde og som feltstol, da den i sammenklappet tilstand ikke fylder så meget under transport og opbevaring. I dag kendes den som bl.a. "instruktørstol".

Se også stol.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig